Ny rapport: Migræne koster Danmark 33,4 mia. kr. i tabt produktivitet
Migræne er ikke blot en invaliderende sygdom med alvorlige konsekvenser for patient og pårørende. Det er også et betydeligt samfundsøkonomisk problem. En ny rapport udarbejdet af NIHE på foranledning af AbbVie viser, at migræne i Danmark hvert år koster 1,6 mia. kr. i tabt produktivitet, og at det samlede produktivitetstab over livstid udgør 33,4 mia. kr. Produktivitetstabet består i tabt lønindkomst for patienter, som ikke kan gå på arbejde og tabte skatteindtægter.
Til trods for høje omkostninger, indgår produktivitetstab i dag ikke i de sundhedsøkonomiske vurderinger, der ligger til grund for beslutninger om adgang til ny behandling.
Derfor er rapportens budskab klart:
Når vi investerer i effektiv migrænebehandling, investerer vi samtidig i arbejdsudbud, produktivitet og samfundsøkonomi.
Når produktivitetstab udelades, bliver regnestykket ufuldstændigt
I dag baserer sundhedsøkonomiske evalueringer i Danmark sig primært på sundhedsudgifter og kliniske effekter. Konsekvenser for arbejdsmarkedet og samfundets samlede produktion indgår kun undtagelsesvist. Det betyder, at produktivitetseffekterne af nye behandlinger, som kunne fastholde mennesker i arbejde ikke indgår i beslutningsgrundlaget, når vi som samfund tager stilling om innovativ medicin er investeringen værd.
Rapportens anbefalinger
Rapportens forfattere fra NIHE, peger på behovet for at nytænke den måde, vi vurderer behandling af migræne og andre sygdomme med betydelige produktivitetstab:
1. Politisk beslutning om at medregne produktivitetstab
Der er behov for en tydelig politisk beslutning om, at tabt produktivitet kan indgå i de sundhedsøkonomiske vurderinger, som Medicinrådet anvender. Det kræver klare rammer for, hvornår og hvordan produktivitetstab skal medregnes, og hvordan etiske hensyn håndteres. Samtidig bør den nationale metodevejledning for sundhedsøkonomiske evalueringer gennemgås, så det kan vurderes, om produktivitetstab skal indgå fast i vurderingerne, indgå som en del af følsomhedsanalyser – eller kun anvendes i særlige tilfælde.
2. Migræne som afsæt for udvikling
Migræne er velegnet som pilotområde til at afprøve, hvordan produktivitetstab konkret kan indarbejdes i sundhedsøkonomiske vurderinger. Sygdommen rammer især mennesker i den erhvervsaktive alder og illustrerer tydeligt, hvordan manglende fokus på produktivitet kan føre til sen behandling, tabt arbejdsevne og ulighed i adgangen til effektiv behandling. Erfaringerne fra migræneområdet kan bruges som grundlag for at udvikle en national model for, hvordan produktivitetstab fremover kan indgå i beslutningsgrundlaget.
Et mere retvisende beslutningsgrundlag
Ved at inddrage produktivitetstab i beslutningsgrundlaget vil vi som samfund få mere retvisende prioriteringsbeslutninger, bedre adgang for patienter til effektiv behandling og samtidig opnå bedre anvendelse af samfundets samlede ressourcer.
Vi håber, at I har lyst til at dykke dybere ned i rapporten!
Hvordan kan arbejdet gribes an?
NIHE har i en supplerende rapport anført en række forhold, som embedsfolk og sundhedsøkonomer bør overveje, hvis de får til opgave, at se på, hvordan produktivitetstab kunne indgå i det danske beslutningsgrundlag for evaluering af ny behandling. Rapporten, hvis titel er Bør produktivitetstab indgå i beslutningsgrundlaget hos Medicinrådet?, giver en grundigt indføring i argumenter for indregning af produktivitetstab og -gevinster, implikationer og udfordringer.
En grundlæggende præmis for at tage et bredere samfundsøkonomisk perspektiv i brug, når vi vurderer nye behandlinger, er, at det skal gøres på en etisk balanceret måde, hvor man sikrer lige adgang til behandling og ikke tilgodeser folk i arbejder på bekostning af dem, der står uden for arbejdsmarkedet.
Læs mere om overvejelserne i rapporten Bør produktivitetstab indgå i beslutningsgrundlaget hos Medicinrådet?
DK-ABBV-230019
Kontakt
Jacob Holst Andersen
Head of External Affairs
+45 42142771
jacob.andersen@abbvie.com
